Angst Akademiet

Hypnose Forløb

Bliv Angst-Fri med Hypnose

- også for dig som har prøvet *alt* og stadig kæmper med angst.

Du behøver ikke lære at leve MED angsten, og konstant håndtere den NÅR den kommer. Et succesfuldt hypnose forløb, kan hjælpe dig med at slippe angsten helt.


Angst er mit absolutte speciale, og det har det været, igennem de 20 år jeg har haft min hypnose klinik i Horsens.  

Jeg er passioneret omkring at hjælpe mine klienter med blive angst-fri, derfor har jeg skabt et skræddersyet Kombi Forløb til angstramte, som du kan læse om her på siden.

Men inden jeg fortæller dig om selve behandlingen, vil jeg gerne fortælle dig om underbevidsthedens rolle angsten, og om hvorfor hypnose, kan være en mere blid og effektiv vej ud af angsten, end den traditionelle kognitive terapi.

Angst Akademiet

Hypnose mod angst

Hypnose er en terapeutisk metode, hvor klienten guides ned i en afslappet trancetilstand, som gør det muligt at kommunikere med underbevidstheden. Det er vigtigt at forstå, at det ikke er hypnose tilstanden i sig selv, der fjerner angsten. Det er hypnosens indhold, og de forandringsprocesser de kan afstedkomme, der skaber forandringen. Hypnose er med andre ord, blot en samtale med underbevidstheden. Man forsøger at overbevise underbevidstheden om at den den vil hjælpe dig endnu  bedre, hvis du tænker, føler eller reagerer på en ny måde. Hypnosen kommer med sine argumenter overfor underbevidstheden, og det er "samtalens" indhold, og de gode argumenter, der afgør om du og din underbevidsthed tager imod forslagene, ikke hypnosetilstanden i sig selv. 

Hvorfor får man angst?

Hvilken rolle spiller underbevidstheden i udviklingen af angst ?

De fleste behandlingsmetoder til angst hjælper dig med at takle din angst igennem dine tanker, men da angst udspringer af overbevisninger og styrekort i underbevidstheden, er det også her vi skal finde svaret, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at slippe angsten helt.

Forestil dig, at din underbevidsthed fungerer som chefen i din indre alarmcentral, og dens vigtigste opgave er at sikre din overlevelse. Som nyfødt har du ingen holdning til, om de ting, du møder i livet, er farlige eller trygge. Men med hver oplevelse bliver du klogere, og din underbevidsthed hjælper dig med at huske hvad der er farligt, så du kan reagere med et passende alarmberedskab hvis du støder på noget lignende i fremtiden. På den måde skaber din underbevidsthed ubevidste programmer, overbevisninger og mentale styrekort, som hjælper dig med at navigere sikkert i livet.

Din underbevidsthed er bibliotekaren i dit indre hukommelsesarkiv, og husker alt hvad du har oplevet, også små og store traumer, som du selv har glemt eller fortrængt. Underbevidstheden bruger de erfaringer, du har gjort dig, til at programmere din indre alarmcentral.

Alarmcentralen består bl.a af en tankefabrik, der producerer de tanker, du kan lytte til og forsøge at navigere i med den viljestyrede del af dit sind. Mange kognitive teknikker lærer dig forskellige måder at håndtere de tanker, der kommer fra din ubevidste tankefabrik. Du kan blive fortalt, at du skal ignorere dem, give dem mindre opmærksomhed eller udfordre tanken og lægge mærke til, at de ikke nødvendigvis er sande. Men det kan være hårdt arbejde hele tiden at håndtere de tanker, der kommer fra tankefabrikken.

Med hypnose kan du dog gå ind i din underbevidsthed og ændre de mentale styrekort, der producerer tankerne i din tankefabrik. Når du ændrer disse styrekort med succes, vil de påtrængende tanker stoppe med at genere dig, og teknikker til at styre angstens tanker bliver måske helt overflødige.

Den anden del af alarmcentralen er den del der styrer dine automatiske reaktioner, og som på en split del af et sekund kan få din krop til at gå i alarmberedskab, uden forudgående tanker. Også denne del af alarmcentralen kan vi omprogrammere med hypnose.

Når angst ikke udløses af tanker

Hypnose angst og alarmberedskab

Angst udløses ikke altid af tanker. Ret ofte kommer angsten som en automatisk reflektorisk reaktion, og får dit nervesystem og krop til at reagere med angst, før du overhovedet har nået at tænke nogen tanker.

I sådanne tilfælde, er den kognitive terapi og reguleringen af dine tanker kun et redskab til at håndtere og dæmpe angsten når den kommer. Det er ikke et redskab der stopper dine angst-tanker, eller angst-reaktioner i at opstå i underbevidstheden. Det kan hypnose derimod, og derfor er de fleste hypnose terapeuter, inklusiv mig selv, rygende uenig med de kognitive terapeuter, der fortæller dig, at du skal lære at leve med angsten. For hvorfor nøjes med redskaber til at håndtere og dæmpe den NÅR den kommer, når du er i stand til at STOPPE den allerede inden den opstår?

Hvorfor et forløb?



Jeg anbefaler at du vælger et forløb. Hvis du vælger et forløb, giver du mig de bedste betingelser for at planlægge behandlingernes indhold og intervaller, så jeg kan sikre, at du kommer igennem alle de nødvendige elementer for en succesfuld behandling.  

Hypnose er en veldokumenteret og yderst effektiv metode til at fjerne angst, men det er en misforståelse at tro, at hypnose altid er et kvik fix. Hypnose giver ofte hurtigere og bedre resultater men i mange tilfælde det kræver stadig et forløb at komme helt omkring alle de ellementer angsten består af. Hvor mange sessioner du har behov for, afhænger af mange faktorer og indbefatter bla. motivation, indsats, modtagelighed og dynamik.

Den vigtigste faktor, er imidlertid årsagen til din angst.Hvis der er tale om en simpel fobi, som kun har rødder i et enkelt sjok, kan det godt gå stærkt, men er der tale om en kompleks angst problematik, bygget op af en hel serie af traumer, og årsagsbegivenheder, som tilsammen har skabt de styrekort, som din angst består af, og er der andre faktorer i spil, så kræver det som regel et grundigt forløb. 

Jeg plejer at sammenligne angsten med ukrudt, og årsagsbegivenhederne med de rødder der gemmer sig under overfladen. Nogle rodnet er større og mere komplekse end andre. Først når alle rødder er fjernet, er ukrudtet / angsten væk.

E6AAD5FD-69F1-4953-9E9D-F4B531EB2082

Behandling med synergieffekt

I de måneder vi arbejder sammen, udnytter vi synergieffekten mellem 3 vigtige ellementer: 1:1 sessioner, lydfiler og online kurser Kombinationen af de tre ellementer gør forløbet mere effektivt og økonomisk. 

Live Hypnose

Live hypnose sessioner - vi mødes i Horsens eller på et video kald.

Hypnose Lydfiler

En del af behandligen foregår via hypnose lydfiler fra HypnoStreaming.dk 

Online kurser

På HypnoStreaming.dk får du adgang til forskellige video træninger.

N.O.T.A.T Modellen

Mine forløb skiller sig ikke kun ud ved kombinationen af live terapi og lydfiler, men også ved, at jeg arbejder efter NOTAT-modellen  – min egen unikke metode. Modellen bygger på viden og metoder fra alle fem af mine uddannelser. Jeg har bl.a. en P.D. i psykologi, Danmarks mest omfattende uddannelse som hypnose- og psykoterapeut, en NLP Master-uddannelse, en coachuddannelse og en baggrund som pædagog.

Alle behandlere har deres egen unikke baggrund og erfaring, og derfor arbejder ingen terapeuter ens. Nogle hypnoseterapeuter læser udelukkende manuskripter højt, mens andre skræddersyr sessioner baseret på individuelle samtaler. Men det er de mest innovative, der formår at kombinere veldokumenterede og evidensbaserede elementer og uddannelser på nye måder. For mig har det ført til udviklingen af NOTAT-modellen, som danner grundlaget for mine behandlingsforløb.

 

N.O.T.A.T

N=Nøglen

O=Overblik

 

T=Tanker

A=Ankring

T=Traumer

Om Kombi Forløbet

De fleste starter med hypnoselydfiler og onlineforløb, som giver en god introduktion til hypnose og kan føre til en gratis match-samtale over telefonen. Hvis vi begge føler, at vi er det rette match, og der ikke er venteliste, kan du booke din første individuelle session umiddelbart efter samtalen.

Første session betales separat og har primært fokus på at afdække dit problem og dine behandlingsbehov. Du går dog stadig fra klinikken med en skræddersyet hypnoselydfil, rettet mod dit primære problem, som du kan arbejde videre med derhjemme.

Hvis vi bliver enige om, at du skal fortsætte i et individuelt kombiforløb, starter du med grundpakken, som består af 5 sessioner. Grundpakken kombineres med et års adgang til online terapi, som bliver en integreret del af kombiforløbet. De 5 sessioner planlægges og bookes, så de passer optimalt til dine behov, med 1-3 ugers interval.

På den sidste forudbetalte session vurderer vi sammen, om der skal tilføjes flere sessioner, eller om du er klar til at fortsætte med vedligeholdelse og forstærkning via mine online tilbud. Skulle du have behov for yderligere sessioner, betales disse separat.

Hele forløbet strækker sig over et år, hvor du har adgang til både individuelle sessioner og online terapi. Når der er tre måneder tilbage af dit forløb, markerer vi dine fremskridt med en skriftlig arbejdsopgave, hvor du reflekterer over dine fremskridt og styrker din nye selvfortælling. Du får desuden en reminder om, at forløbet nærmer sig afslutning, så du kan mærke efter, om du har brug for mere individuel støtte, inden du afsluttes i klinikken.

Klienter i kombiforløb har fortrinsret til min booking kalender i løbet af forløbet. Når forløbet afsluttes, starter man forfra på ventelisten. Det samme gør sig gældende, hvis man ikke går videre i et kombiforløb.

Gratis forløb: KLAR til Hypnose

Hvis du overvejer hypnose, anbefaler jeg, at du starter med mit gratis onlineforløb "KLAR til hypnose"  hvor du får indblik i, hvad hypnose er, hvad det kan gøre for dig, og hvordan du får den bedste effekt.  Overvejer du et 1:1 forløb, tilbyder jeg desuden en Gratis Match - samtale i telefonen.

 ( Onlineforløb )

Gratis forløb: Angst Akademiet

 I Angst Akademiets intro modul lærer du om angstens ubevidste mekanismer, og hvordan vi kan fjerne angsten, igennem min unikke NOTAT-model, som både er rammen for mit online forløb, og mit 1:1 kombi forløb. Overvejer du et 1:1 forløb, tilbyder jeg som sagt en Gratis Match - samtale.

( Onlineforløb )

N=Nøglen

Hvad er problemet, hvordan vil du gerne have det istedet for, og hvad skal der til for at skabe den forandring du ønsker? Samtalen danner både fundamentet for en personlig hypnoselydfil, og en personlig og skræddersyet behandlingsplan, som vi kan blive enige om, at gå videre med.

( Første session - betales seperat )

O=Overblik

Hvis du går videre til kombi forløbet, skaber vi nu det fulde overblik over nutidige og fortidige faktorer, som er årsag til angstens tanker og reaktioner. Vi kortlægger angstens historik, dens delkomponenter, samt alle de ubevidste overbevisninger og årsagsbegivenheder, som skal behandles.

  ( Kombi forløb - 1 af 5 sessioner )

T=Tanker

I dette trin arbejder vi med angstens negative tanker, og overbevisninger. Du lærer de traditionelle metoder til at håndtere tanker og følelser NÅR de kommer. Men vi går også ned i underbevidstheden, og påbegynder omprogrammeringen af de ubevidste styrekort, i din indre tankefabrik.

( Kombi forløb 2 af 5 sessioner )

A=Ankring

I dette trin, ankrer vi den positive egentilstand, som er modstykket til angsten. Evnen til at fremkalde en glad tryg og rolig egentilstand, er gavnlig både i nutidens angst fremkaldende situationer, og i arbejdet med de traumatiske minder, som skal bearbejdes i næste trin.

( Kombi forløb 3 af 5 sessioner )

T=Tidslinje & Traumer

Her bearbejder vi de traumatiske erindringer som er årsagen til angsts tanker og reaktioner. Angst er ofte et udtryk for en spontan erindringsgenkaldelse, af et angstfyldt minde. I hypnose finder og bearbejder vi de årsagsbegivenheder, som fik underbevidstheden til, at skabe angstens styrekort.

( Kombi forløb 4 af 5 sessioner )

Integrationsfasen

Her gør vi status over dine fremskridt. Hvis der er delområder, som kræver mere arbejde, betaler du her fra, for en session af gangen. Er du helt i mål, indprenter vi din nye selvfortælling og lægger en plan for integrationsfasen, hvor du forstærker og vedligeholde forandringen, via lydfiler.

( Kombi forløb 5 af 5 forudbetalte sessioner )

Priser på forløb